Teltpladsen ligger 300 m. fra strand og havn. Pladsen har en meget flot udsigt ud over havet og øens havn.. Der er adgang til toiletvogn og en stor legeplads. Desuden er der en meget stor bålplads på teltpladsen med hæve/sænke grill, samt et stort opholdsrum med køkken.

Placer dit telt efter temperament - for området er stort! Enten bag ved laden; tæt på legeplads eller foran laden. Her er morgensol og udsigt til færgen.

Teltpladsen egner sig også godt til større grupper, da opholdsrummet er stort og pladsen giver mulighed for, at en stor gruppe kan være sammen uden at blive forstyrret af andre eller omvendt. Pladsen (eller nærmere pladserne) er ca. 2500 m2.

Til alle jer friske kajaksejlere: Vi har to store kajakvogne til transport af kajakker og 3 mindre vogne. Disse er til fri afbenyttelse. Desuden kan I benytte vores trækvogn.

Svendborg Havn kan finde på at opkræve havnepenge, hvis kajaksejlere benytter faciliteterne på havneområdet. Træk kajakkerne op på stranden. (dette er ikke havneområde). Og benyt gerne teltpladsens faciliteter!

Hvis I er en større gruppe der gerne vil have ophold på pladsen; - Så vil vi gerne vide det i forvejen. Ellers er alle velkomne helt spontant. Og er vi ikke hjemme, så telter I bare alligevel.

I forsamlingshuset er der offentlige toiletter og mulighed for brusebad for en 5-krone. Forsamlingshuset er nabohuset. Så der er ikke langt at gå.

Pladsen er ikke en fastligger plads. Det er ikke muligt at flytte ind over længere tid.

Man skal gaa i Tide og ej være Gæst
Altid paa samme Sted;
Kær bliver led, om længe han sidder bred paa en anden Bænk

- Havamal, fra Thøger Larsen overs 1926